“Du skal nogle gange spille dansker – og så lukke døren og være dig selv" - EN PODCAST med abdel aziz mahmoud

I dette afsnit havde jeg besøg af Abdel Aziz Mahmoud – journalist, forfatter, podcaster og tv-vært. En mand, der har været med i medierne i over 20 år, og som i dag er blevet en af de mest velkendte og respekterede stemmer i det danske mediebillede.

Men det, der ramte mig mest i snakken med Abdel, var ikke nødvendigvis hans mange meritter eller erfaring fra DR og TV2. Det var den ærlige samtale om identitet, tilpasning og det at maskere sig selv for at passe ind.

“Jeg spillede dansker og jeg spillede hetero. Det var sådan, jeg kom ind.”

Den sætning sad fast hos mig. Fordi hvor mange af os går egentlig rundt og “spiller” et eller andet? Hvor mange gange har vi gjort os selv lidt mindre, mere neutrale – eller lidt mere “mainstream” – for at være med i fællesskabet?

Skam, stolthed og en bestseller

Abdel fortæller om, hvordan han i mange år skammede sig over sin baggrund. Om hvordan han skjulte det arabiske og det homoseksuelle – to ting, der gjorde ham anderledes – fordi han oplevede, at de ikke havde en plads.

Først senere i livet blev de til styrker. Først da han begyndte at skrive bøger og dele sin historie, opdagede han, at netop det, han havde gemt væk, faktisk var det, folk ville høre. Det, der gjorde ham unik.

Det fik mig til at tænke på mit eget liv – og måske dit også?

Hvad hvis det, vi prøver at skjule, faktisk er det mest værdifulde, vi har?

Medieansvar og klikmentalitet

En anden del af snakken, som virkelig fik mig til at reflektere, handlede om mediernes ansvar – og hvordan vi som forbrugere er med til at forme det.

Abdel siger det helt enkelt:

“Klik er magt.”

Hvis vi klikker på det, der gør os vrede, bange eller forargede – så får vi mere af det. Medierne lever af vores klik, og hvis vi ikke tænker os om, så er det os selv, der fodrer clickbait-kulturen.

Det gjorde indtryk. Fordi vi ofte peger fingre ad medierne, men glemmer at vi selv sidder med fjernbetjeningen, telefonen – og ansvaret.

“Du er en banan, jeg er en pære”

Abdel talte også om forskellen på traditionelle medier og personlige podcasts. På et tidspunkt siger han til mig:

“Du er en pære. Jeg er en banan. Vi har ikke de samme filtre og redaktioner.”

Og det er rigtigt. Jeg har ikke 4 redaktører, en jurist og en public service-forpligtelse i ryggen. Jeg har mit navn, mit studie og min nysgerrighed.

Men det gør ikke, at jeg ikke har ansvar – måske tværtimod. Det var en vigtig reminder for mig: Ansvar følger med reach. Uanset om du er i statsstøttet tv eller har en mikrofon og en YouTube-kanal.

En samtale, jeg ikke glemmer

Det her afsnit var en af de mest ærlige og menneskelige samtaler, jeg har haft i podcasten. Vi talte om at være anderledes, om stolthed, om fejl, om clickbait, journalistisk etik og om at blive klogere – uden at skamme sig over det, man troede før.

“At blive klogere er ikke det samme som at tage fejl,” sagde Abdel.

Og det ramte mig. Fordi det er præcis sådan, jeg gerne vil lære og leve mit liv.

Tak for snakken, Abdel. Den bliver hos mig længe.

Vil du høre episoden? Du finder den der, hvor du normalt lytter til podcast – eller lige her på siden.
Har du tanker eller refleksioner efter episoden, så smid mig en DM på Instagram. Jeg elsker at høre, hvad det sætter i gang hos dig.